EMDFonden har udbetalt en bevilling på 200.000 DKK til Energy Cluster Denmark til projektet Denmark–India Green Energy Academy. Bevillingen skal bidrage til etableringen af et center for grøn kompetenceudvikling i Indien med fokus på uddannelse, vidensdeling og case-baserede forløb inden for den grønne omstilling.
Projektet har til formål at reducere ressourceforbrug og miljøbelastning gennem undervisning og erfaringsudveksling. Dansk viden og EMD’s energisystemløsninger tilpasses indiske forhold og formidles til studerende og fagfolk med henblik på at accelerere en effektiv grøn omstilling i Indien.
EMDFondens bestyrelse har valgt at støtte projektet, da det både understøtter den grønne omstilling internationalt og bidrager til udbredelsen af danske kompetencer og løsninger inden for energiområdet.